Alting bliver bedre når man har prøvet ting der er værre

DER SKULLE en overnatning i telt, - under endnu mere primitive forhold, end vi har været vant til siden marts -, til at jeg endelig begyndte at tænke på Margrethe som mit hjem.

 Vi cyklede til Snaptun og tog færgen til Endelave, og der slog vi vores nye telt op på øens eneste campingplads. Et hyggeligt sted, og nok det mest primitive jeg har prøvet, udover en decideret primitiv teltplads. Dog havde de en fantastisk café og vi mødte søde mennesker overalt.

Jeg konflikter ret meget med mig selv, omkring det her med det primitive. En del af mig elsker det, og en mindst lige så stor del af mig hader det af et godt hjerte.

Nå men, i forhold til den telttur, så forekom Margrethe jo pludselig som det rene luksus. Og vi glædede os til at komme hjem. HJEM.

Vi har vænnet os til campinglivet nu, og har fundet måder at gøre tingene på. Vi har også fået købt både Annex og Opbevaringstelt, så nu er vores fortelt pludselig så fin og opryddelig, hvilket er utrolig dejligt. Lys og luft.

Jeg har også vænnet mig til at lave mad på grillen. Vænnet mig til at have 1 gasblus, så når der skal laves stegte rødspætter med kartofler og persillesovs, så foregår det i etaper, og snedige måder at holde ting varme på (dyner og soveposer).