Hærvejen 2016

Ved Viborg domkirke

2. august
Start: Jelling
Slut: Danakilde B&B Rørbæk sø
Distance: 22 km

Alex kørte mig til Jelling og satte mig af ved kirken. Da han var kørt stod jeg lidt og følte mig helt fortabt, med min rygsæk og 2 l vand. Ensomheden sneg sig ind. Noget af en omvæltning at være helt på egen hånd, efter en uge sammen med Stine, på Bornholm. Lige i det øjeblik fattede jeg ikke hvad jeg egentlig ville med denne tur.
I det mindste skinnede solen. 22 km føltes meget, meget langt borte. Anede ikke hvordan jeg skulle gennemføre. Havde mest af alt lyst til at ringe til Alex: Kom tilbage, det var en fejl!! Men gjorde det ikke. I stedet hankede jeg op i mig selv, strammede stropperne i rygsækken og gik ind i Brugsen og købte lidt trøst: En cola. Lånte toilettet også. Så gik jeg over og så de store sten. Jelling stenene. Fik taget et par billeder. Men var ikke helt nærværende. Ville bare afsted, så jeg kunne få det overstået. Følelsen af at være ensom og fortabt blev hængende, og jeg tændte for min mp3, lukkede mig inde i min egen lille boble, hvor mine fødder blev forvandlet til maskiner der bare traskede afsted, og jeg fulgte modvilligt og ikke-nærværende med. Holdt pause ca. hver time. Rygsækken føltes hurtigt alt for tung og snærende. Overvejede ca. hvert kvarter at droppe hele denne åndssvage idé. Efter 10 km tænkte jeg; nej nu går jeg sgu hele vejen, nu er jeg næsten halvvejs. Jeg kunne have svoret jeg hørte mine sko hvisle mod gruset: What-are-you-doing-what-are-you-doing-what-the-fuck-are-you-doing...
Endelig, efter 15 km, nåede jeg Kollemorten og det havde jeg set frem til. En lille søvnig flække...MEN...med en købmand der solgte kolde colaer og en kop kop kaffe for 10 kr. Oh hvilken lykke!
Jeg mødte meget få på min vej. En enlig mand og et venindepar der gik i modsat retning. Ellers ingen.
Omgivelserne lagde jeg alt for lidt mærke til. Vil prøve at gøre det anderledes i morgen. Var alt for optaget af hvor frygtelig langt jeg skulle nå og helst nå det inden spisetid. Vidste nemlig ikke hvor sent man måtte ankomme.
Efter Kollemorten vidste jeg der var ca. 7,5 km til Danakilde. Og jeg var kvæstet. Jeg måtte virkelig grave dybt for at finde de sidste kræfter. Musikken var død efter 4½ time, så dér var der ingen hjælp at hente. Gik og sang for mig selv, og snakkede med mig selv også. Peptalk. Jeg havde ondt overALT...skuldre, fødder, skinneben, lår.
Endelig, efter 7½ times vandring nåede jeg frem til det dejligste sted, og fik et værelse. Kastede mig på sengen, totalt udmattet. Efter en halv time fik jeg samlet kræfter sammen til at gå i et fantastisk skønt bad, og det hjalp. Gik derefter ned i køkkenet og kogte vand til min medbragte kaffe og nudler. Tog det med ud i den hyggelige have, hvor der gik høns frit rundt og klukkede fornøjet. Ved havebordet sad der nogen andre vandrere, og jeg spurgte om jeg måtte sætte mig hos dem, og det måtte jeg gerne. Vi sludrede, og det var dejligt at snakke med andre end mig selv.

Ved Jelling stenen



Endelig nåede jeg Kollemorten

Købmanden i Kollemorten

Høns i haven på Danakilde B&B


3. august.
Denne dag åbnede himlens sluser sig, og da jeg endelig efter mange timer fik slæbt mig til Vrads, var jeg gennemblødt fra inderst til yderst, og jeg gad simpelthen bare ikke mere. Så jeg fik min svigersøn til at hente mig, og vi kørte hjem til dem i Skelhøje, hvor jeg blev et par dage. Den sidste dag gik jeg til Viborg, og afsluttede turen ved Viborg Domkirke.
Jeg vidste jeg ville vende tilbage til Hærvejen...men der skulle lige gå et par uger.






Våd og træt og gider ikke mere

Købmanden i Vrads


23. august.
Så er jeg tilbage og mentalt klar til at fortsætte min vandring. Denne gang starter jeg ud i Skelhøje og vil gå sydpå, - den strækning jeg sprang over tidligere på måneden. Det er helt fantastisk sommervejr, og mit humør er ganske anderledes - nu skal det være.
Planen er at overnatte på herberg. Første mål er Thorning.
Desværre er jeg blevet ramt af noget virus, så er snottet og hoster, og energien er ikke i top, men mentalt er jeg totalt på toppen, og glæder mig helt tosset til 3-4 dages vandring. Det er i bund og grund det mit hjerte længes efter i denne tid. At gå. Bare gå. Gå, så jeg er ved at segne om af træthed til sidst. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men det er som om jeg ikke orker verden, den etablerede verden. Jeg føler mig kun levende, når det er mig og min rygsæk, mine slidte sko, vinden i ansigtet og vild natur omkring mig. Jeg håber de her 3-4 dage kan give mig lidt ro, brødføde min sjæl, give den næring nok til at den vil kunne udholde mit almindelige dagligdags liv, men jeg frygter det tværtimod puster til de gløder der ligger og ulmer...drømmen, ja trangen, til bare at gå. Fortsætte med at gå, i ugevis, månedsvis måske. Bare gå til det  hænger mig langt ud af halsen og jeg bare ønsker at komme hjem til mit almindelige liv. Jeg er lykkelig derude. Min dag på vandring er fuld af små intense lykkerus, glæden over at se fugle og dyr, glæden over det ubegribelig smukke natur omkring mig, glæden over at finde et sted med en kop kaffe eller en kold cola, glæden over at sidde i solen og smide sko og strømper. Lykkefølelse helt ind i sjælen. Er nok blevet lidt afhængig af det...og jeg erkender at det er det der mangler i mit liv derhjemme. Derfor længes jeg ud.

Senere...
Ankommet til Thorning efter en pragtfuld dag med 17 nemme km. Gået igennem skove og smukke, smukke plantager med lyng og en hel masse myg. På et tidspunkt opdagede jeg 3 egern der legede i et stort træ. Stod længe og betragtede deres glade leg.
Herberget i Thorning er rigtig fint og hyggeligt. Køjesenge i flere rum, mulighed for at sove i mindre rum, og fine toilet og bad forhold. Ingen personale, man skulle bare putte penge i en kuvert, 90 kr, og så skrive sig i gæstebogen.
Vi er 4 i alt her. En pensioneret skolelærer og 2 unge piger, kusiner. Vi har spist aftensmad sammen, og siddet og sludret sammen hele aftenen indtil vi alle var for søvnige til andet end gå i seng.

Min lille krog


Herberget i Thorning





Morgen, Thorning, 24. august
Sovet virkelig dårlig pga. åndenød og hoste, så jeg vil finde en læge her i Thorning inden jeg drager videre. Lige tjekke om jeg går med noget lungebetændelse eller hvad.

Kl. 10.15.
Det var ikke lungebetændelse, bare virus der har tricket min astma. Har købt noget slimløsende.
Sidder på en markvej, et hjulspor, ude i rabatten, med udsigt til marker og heste. Solen skinner, det bliver varmt i dag. Har gået og tænkt meget på min situation i dag.

Kl. 12.30
Frokostpause i et fuglekikkertårn. Støder af og til på et par unge fyre der skal lidt længere end mig i dag. De går hurtigere end mig, men når de holder pause indhenter jeg dem, og så hilser vi glad på hinanden og siger at det godt nok er varmt i dag. For det er det.
Har gået 12 km. Formen er god. Har 11 tilbage, Kragelund herberg er målet, det ligger øst for Bølling sø.

Aften
Ankommet til herberg i Kragelund. Flot bygning, men det indvendige er ikke noget at råbe hurra for. Meget slidt og gammelt. Ingen komfort. Der er kun mig og en ældre herre, som kom på cykel. Han vil vist gerne snakke, men jeg er ikke i humør til det. Trækker mig snart ind i min seng og læser. Her er hvad man har brug for. Et plus er at her er mad til fri afbenyttelse. Brød og pålæg. Superdejligt at slippe for mine kedelige nudler.
Jeg har vasket tøj og været i bad. Her er igen ingen personale, betaling er kuvert-systemet.
Endelig kom jeg på toilet med nr. 2! Har haft forstoppelse i flere dage. Hvilken lykke.

Mit liv er lige nu reduceret til en sti, en rute, og efter en dag med at gå, gå, gå, er min verden det nederste af en køjeseng. Strategisk udvalgt lige ved en stikkontakt. Mit vasketøj hænger på tørrestativ ude i gården. T-shirt, trusser, bh og mit lille hurtigtørrende håndklæde.
















Morgen, Kragelund, 25. august
I dag kommer Ines, og vil gå sammen med mig, det ser jeg meget frem til. Vi har ca. 21 km foran os. Sidder lige nu udenfor i gården med kaffe, skyr, nektarin og cola. God blanding af sundt og knap så sundt. Jeg er ved at koge et æg. Der var et enkelt på dele-hylden. Så jeg kan få gratis madpakke i dag, rugbrødsmadder. Dejligt!

Aften. Nørhoved.
Skøn, varm og hård dag. Vi gik ved 9-tiden fra Kragelund, og bevægede os sydpå i kuperet og skiftende terræn. Temperaturen sneg sig opad og snart gik vi bagende 28-29 skyggegrader og - hvad der føltes som - det dobbelte i solen. Planen om at nå til Vrads blev droppet, det var simpelthen for varmt, så vi afsluttede i Sepstrup efter ca. 20 km. Ines' kæreste hentede os, og kørte os tilbage til Ines' bil i Kragelund, og så kørte hende og jeg til Nørresnede, først til grillbar hvor vi smæskede os i aldeles ulækker og fantastisk lækker pomfritter og burgers, derefter en tur i Rema og så satte hun mig af ved Nørhoved herberg, hvor jeg så er nu. Her er SÅ skønt! Dejligt, pænt og nydeligt sted, med gode, rene, nyere rum og inventar. Dejlig natur omkranser mig til alle sider.
Jeg har besluttet at afslutte min vandring i morgen. Jeg vil gå til gudenåens udspring, 13 km, og tilbage til Nørre Snede, hvor min svigersøn vil hente mig. I alt 25 km.







Ved Bølling sø


Morgen, Nørhoved, 26. august.
Er stået op til den smukkeste morgen. Klokken er 6 og solen er ved at stå op. Jeg har smurt madpakke og lavet kaffe. Regner med at futte afsted om en times tid. Her er så stille. Jeg lister rundt for ikke at vække herbergets eneste anden vandrer, en enlig dame.
Glæder mig til dagens vandring, den sidste i denne omgang.
Jeg er klar til at afslutte. Klar til at komme hjem og få styr på mit shit. Men jeg vender tilbage... elsker virkelig Hærvejen, elsker naturen, det midtjyske landskab, heden.
Det har været en fantastisk tur.




Nørhoved





Den smukkeste morgen









Kommentarer

Populære indlæg