NYT KNÆ - på vej mod 3 måneder
Så er pinsen slut, og det har virkelig været nogen skønne dage. Vi har gået ture og haft gæster. Lige før pinse var min datter og børnebørn her, og det var første gang de besøgte os på campingpladsen. De var vilde med det. Vejret har været fantastisk i flere dage nu, og ungerne var nede og bade - trods temmelig koldt vand.
I pinsen fik vi besøg af Jens' datter & svigersøn til grillaften, og dagen efter besøg af min søn & svigerdatter til igen grillaften. Vi kunne sidde ude det meste af aftenen, vejret var mildt og stille og ret lunt.
Jeg er på vej mod mit 3 måneders jubilæum med mit knæ. Det er en milepæl for mig, for det er her den grundlæggende healing af knæet stort set er overstået, og nu er det op til mig at få styrket knæet nok til at kunne klare strabadserne jeg har tænkt mig at udsætte det for.
Jeg går stadig med vandrestave. Jeg har prøvet af flere omgange at undvære dem, og hver gang synes jeg at jeg bliver for hurtig træt, og mister balance nemt. Så jeg tænker jeg bare fortsætter med stavene, og så på mine gåture prøve at gå lidt uden, men stadig have dem med. Jeg tror det bare skal ha lov til at komme naturligt.
Jeg nyder at kunne gå lidt længere ture. Jeg kan nu gå rundture her ved Rosenvold, i stedet for kun lidt ud af en sti og vende om og gå tilbage. 5-7 km kan jeg godt gå nu, med flere pauser.
Jeg skal stadig passe på ikke at overgøre det, huske at jeg stadig er i recovery fase, og huske at det er ok der kommer dårlige dage.
I pinsen fik vi besøg af Jens' datter & svigersøn til grillaften, og dagen efter besøg af min søn & svigerdatter til igen grillaften. Vi kunne sidde ude det meste af aftenen, vejret var mildt og stille og ret lunt.
Jeg er på vej mod mit 3 måneders jubilæum med mit knæ. Det er en milepæl for mig, for det er her den grundlæggende healing af knæet stort set er overstået, og nu er det op til mig at få styrket knæet nok til at kunne klare strabadserne jeg har tænkt mig at udsætte det for.
Jeg går stadig med vandrestave. Jeg har prøvet af flere omgange at undvære dem, og hver gang synes jeg at jeg bliver for hurtig træt, og mister balance nemt. Så jeg tænker jeg bare fortsætter med stavene, og så på mine gåture prøve at gå lidt uden, men stadig have dem med. Jeg tror det bare skal ha lov til at komme naturligt.
Jeg nyder at kunne gå lidt længere ture. Jeg kan nu gå rundture her ved Rosenvold, i stedet for kun lidt ud af en sti og vende om og gå tilbage. 5-7 km kan jeg godt gå nu, med flere pauser.
Jeg skal stadig passe på ikke at overgøre det, huske at jeg stadig er i recovery fase, og huske at det er ok der kommer dårlige dage.
Kommentarer
Send en kommentar