Livsforvirring, navnebøvl og erkendelse. Og en kæmpehveps
Vildt som følelserne svinger. Man skulle tro jeg var en teenager der ikke vidste hvad hun ville med sit liv. I stedet for en midaldrende kvinde med styr på det der liv, hun i virkelig mange år har trænet sig i at leve, og virkelig burde have fundet ud af.
For få dage siden var jeg glad og lykkelig - for det meste - i vores campingliv. Nu, efter adskillige dage med lortevejr, er jeg fuldstændig i tvivl om, hvorvidt jeg kan klare 2-3 år på denne måde. Inkl. de sure vintre. Men har vi noget valg? Vi snakker om at afslutte før tid. Det frister. Men... så gør vi det jo igen, det der vi har snakket om at vi ikke skal. Ændrer på planerne. Opgiver, fordi det hele bliver lidt træls og lidt hårdt. Måske skal vi bruge alle de DÅRLIGE erfaringer vi rent faktisk har gjort os, klemme ballerne sammen og gennemføre hvad vi satte os for? Skriver jeg, og gumler eftertænksomt på en gulerod, fordi så sund er jeg nemlig. Eller dvs. - så meget på slankekur er jeg nemlig. Albert tigger, som vanligt, han elsker gulerødder. Så vi deler.
Jeg ved godt jeg er et komplekst menneske, særligt når det gælder andre mennesker. Det bliver jeg ekstra klar over, nu hvor det går op for mig at jeg kender navnene på stort set alle hunde her på campingpladsen, - men deres ejeres navne kender jeg kun hvis de har en havenisse foran deres havelåge med navneskilt, eller på anden fastliggerfacon fortæller hvilken pladsnummer de bor på, og hvad de hedder. Derfor ved jeg at Jessies mor hedder Lonnie, men jeg aner ikke hvad Puks mor hedder, men jeg ved hun af og til kommer til at drikke lidt øl og så hilser hun højt og begejstret på "Albertsch mor". Så er der Cookie, og hendes mor hedder Grethe, og hun arbejder på et sygehus hvor hun tager sig af patient tøj og senge og sådan noget. Grethe synes det er helt ok at slippe Cookie når hun får øje på Albert og jeg, for som hun siger, så er der jo ikke nogen lige heromkring der kan blive generet af det. Hvor jeg så kigger mig omkring og måske ikke helt er enig med hende, da der er campingvogne og fortelte til alle sider. Jeg kan godt være i tvivl om, om det egentlig mest er Cookie der holder af Albert, eller om det i virkeligheden mest er Grethes tanke om at Cookie elsker at lege med Albert. Faktum er at Grethe af og til nærmest skal puffe Cookie i retning af Albert, og det er egentlig lige meget om vi har travlt og skal skynde os op på toilet, eller hvad. Cookie skal lege med Albert. Bom. Så står vi der, - mig med krydsede ben for nu skal jeg altså virkelig op på det toilet - og Grethe der åbenhjertigt fortæller om hvor travlt de havde på sygehuset i dag, og hvor få senge de faktisk har til de ekstra fyldige patienter. Jeg kan afsløre at 140 kg nok er maksimum af hvad sygehuset kan håndtere, både hvad angår seng og trusser.
Igår havde vi en bi eller hveps inde i forteltet, - ja jeg var da et øjeblik i tvivl om det i virkeligheden var en helikopter, for du milde hvor den larmede! Jeg har heller aldrig nogensinde set så stor en hveps... jeg gætter på et sted mellem 3 og 4 cm! Jens bugserede den ud, men kæmpehvepsen mente åbenbart den boede her, for den vendte tilbage flere gange. Til sidst opgav den endelig.
Kæm
For få dage siden var jeg glad og lykkelig - for det meste - i vores campingliv. Nu, efter adskillige dage med lortevejr, er jeg fuldstændig i tvivl om, hvorvidt jeg kan klare 2-3 år på denne måde. Inkl. de sure vintre. Men har vi noget valg? Vi snakker om at afslutte før tid. Det frister. Men... så gør vi det jo igen, det der vi har snakket om at vi ikke skal. Ændrer på planerne. Opgiver, fordi det hele bliver lidt træls og lidt hårdt. Måske skal vi bruge alle de DÅRLIGE erfaringer vi rent faktisk har gjort os, klemme ballerne sammen og gennemføre hvad vi satte os for? Skriver jeg, og gumler eftertænksomt på en gulerod, fordi så sund er jeg nemlig. Eller dvs. - så meget på slankekur er jeg nemlig. Albert tigger, som vanligt, han elsker gulerødder. Så vi deler.
Jeg ved godt jeg er et komplekst menneske, særligt når det gælder andre mennesker. Det bliver jeg ekstra klar over, nu hvor det går op for mig at jeg kender navnene på stort set alle hunde her på campingpladsen, - men deres ejeres navne kender jeg kun hvis de har en havenisse foran deres havelåge med navneskilt, eller på anden fastliggerfacon fortæller hvilken pladsnummer de bor på, og hvad de hedder. Derfor ved jeg at Jessies mor hedder Lonnie, men jeg aner ikke hvad Puks mor hedder, men jeg ved hun af og til kommer til at drikke lidt øl og så hilser hun højt og begejstret på "Albertsch mor". Så er der Cookie, og hendes mor hedder Grethe, og hun arbejder på et sygehus hvor hun tager sig af patient tøj og senge og sådan noget. Grethe synes det er helt ok at slippe Cookie når hun får øje på Albert og jeg, for som hun siger, så er der jo ikke nogen lige heromkring der kan blive generet af det. Hvor jeg så kigger mig omkring og måske ikke helt er enig med hende, da der er campingvogne og fortelte til alle sider. Jeg kan godt være i tvivl om, om det egentlig mest er Cookie der holder af Albert, eller om det i virkeligheden mest er Grethes tanke om at Cookie elsker at lege med Albert. Faktum er at Grethe af og til nærmest skal puffe Cookie i retning af Albert, og det er egentlig lige meget om vi har travlt og skal skynde os op på toilet, eller hvad. Cookie skal lege med Albert. Bom. Så står vi der, - mig med krydsede ben for nu skal jeg altså virkelig op på det toilet - og Grethe der åbenhjertigt fortæller om hvor travlt de havde på sygehuset i dag, og hvor få senge de faktisk har til de ekstra fyldige patienter. Jeg kan afsløre at 140 kg nok er maksimum af hvad sygehuset kan håndtere, både hvad angår seng og trusser.
Igår havde vi en bi eller hveps inde i forteltet, - ja jeg var da et øjeblik i tvivl om det i virkeligheden var en helikopter, for du milde hvor den larmede! Jeg har heller aldrig nogensinde set så stor en hveps... jeg gætter på et sted mellem 3 og 4 cm! Jens bugserede den ud, men kæmpehvepsen mente åbenbart den boede her, for den vendte tilbage flere gange. Til sidst opgav den endelig.
 |
| Kæmpehveps |
Kommentarer
Send en kommentar