NYT KNÆ - 12 uger

 



Bedst som jeg syntes det ærlig talt ikke rigtig rykker noget med mit knæ, så tager jeg pludselig kvantespring uden lige.

Jeg kan gå en del længere end tidligere, igår gik jeg 4 km og i dag gik jeg 7 km, med vandrestave. Begge gange uden at der bagefter kom "efterregning". Det er superfedt!
Smerten ved indersiden af knæet er faktisk helt væk nu. Jeg behøver ikke - eller i hvert fald meget sjældent - at tage smertestillende om morgenen.
Jeg tror cyklingen har været mega god for mig, og den har været med til at opbygge muskler, uden at belaste.

Jeg bøvler stadig af og til med stivhed, og mit ar er også stadig fortykket. Men ærlig talt er det i småtingsafdelingen.
Jeg er bare så glad for at jeg kan begynde at gå længere ture nu. I dag tog jeg rygsæk på, og så var det næsten som før operationen; mig og rygsæk og vandresko, afsted ud i det blå.

Kommentarer