NYT KNÆ - 10 uger efter operationen

14. maj 2020

I dag er det præcis 10 uger siden jeg fik nyt knæ. 

Der er mange dage hvor jeg slet ikke kan mærke at det går fremad. Jeg har dage hvor jeg kommer til at gøre for meget, fordi jeg føler jeg BØR kunne gå længere end jeg kunne i sidste uge, og BANG - så ryger jeg ned igen. Der er også dage, hvor jeg føler jeg kan klare hele verden, og så kaster jeg mig ud i for voldsom træning. Regningen kommer så desværre efterfølgende, ikke med det samme, men fx næste dag. 

Langsomt er jeg dog blevet bedre til at finde en balance efterhånden, og det er jeg glad for. 

Jeg havde en samtale med min kirurg for et par dage siden, og han var yderst tilfreds med mig. Han sagde jeg var over gennemsnittet. 

Kan bøje knæet 120 grader

Cykle 20-25 km på alm. cykel, inkl. bakker

Sover uden afbrydelser for det meste

Tager smertestillende 2-3 gange dagligt. Panodiler. Til natten får jeg panodiler og Brufen. 

Mit største problem er at jeg stadig ikke kan gå ret langt, med eller uden gangstave. Vi snakker 2 km eller 2½ km. Kirurg sagde det var helt normalt og at det nok skal komme. 

Lige nu får jeg smerter ved indersiden, lige under knæet, når jeg har gået et stykke tid. 

Men også til dét sagde Dan Kirurg at det bare var et spørgsmål om tid og heling. 

Op til ca. 8 uger døjede jeg meget med smerter i lår og skinneben, efter træning. Muskelsmerter. Det har jeg heldigvis sjældent nu. 

Jeg håber inderligt at jeg snart bliver stærk nok og helet nok, til at jeg kan gå lange ture igen. Det savner jeg. 

Jeg går med vandrestave nu. Det føles stadig bedst med 2, det er som om jeg går pænere, og når jeg går pænere, så belaster jeg også mindre. Af og til prøver jeg at gå uden, men kan stadig kun gå ultrakorte ture uden smerter. 

Tålmodighed, er nok ordet. 

Træning: Det skulker jeg desværre lidt med i øjeblikket. Hænger sammen med at jeg synes jeg cykler nogle gode, og af og til kuperede, ture, og så er jeg træt og tænker det der med styrketræning nok ikke er så nødvendigt når jeg også lige har cyklet 15 km. 

Men tror jeg er nødt til at gøre en bedre indsats igen. 

Mit ar: Det er ret fortykket desværre. Jeg har været nødt til at gå med kompressionsstrømpe igen, som jeg har klippet til, så jeg kan bruge den som knæbind. Det fortykkede ar er meget følsomt og når det gnider mod bukserne, gør det ondt. 

Alt i alt er jeg nu godt tilfreds og er meget taknemmelig over at jeg kan cykle længere ture igen.