San Miniato - Gambassi Therme
7. maj
Distance 27 km. Højdemeter i alt 1300 meter.
Vi startede kl. 7.30, var ellers klar kl 6 men cafeen var ikke klar med sandwich da de åbnede, så vi måtte pænt vente. Vi fik en croissant og et par kopper kaffe. Iagttog hvordan de lokale kom ind til en hurtig kop meget stærk kaffe, som de skyllede efter med et glas vand. Så blev systemet da også lige kickstartet!
Vi fik provianteret med en sandwich, væske og hvad der lige var af snacks - ikke meget.
Morgenen var tåget og overskyet, da vi vandrede ud af byen. Egentlig troede vi at vi nok skulle gå en del nedad, når nu vi var gået så meget opad igår for at komme op til San Miniato, men nej. Det var ikke meget nedad. Eller jo, lidt ned, meget op, ned igen, op igen... sådan fortsatte dagen gennem et utroligt smukt og bakket frodigt Toscana.
Op af formiddagen brød solen igennem og det blev ustyrligt varmt! Vi havde ikke fået væske nok med, viste det sig, så turen blev rigtig hård faktisk. Heller ikke mad. Heldigvis kom vi forbi et par vandhaner senere på ruten, så vi i hvert fald kunne få noget at drikke.
3 km før Gambassi lå der en bar, og vi styrtede nærmest derind og bestilte kolde colaer og en kop kaffe til mig, og noget mad, det hele blev indtaget med allerstørste nydelse.
Vi fik moslet os selv på benene igen, og gik videre mod Gambassi. I starten af byen lå der et infokontor, og da vi ikke havde haft held med at booke overnatning, gik vi derind og spurgte om der mon var noget. Manden derinde var rigtig flink, han sagde alt var booket, men han havde lige været ved at undersøge for et andet par vandrende, om han kunne finde noget, og det kunne han, hvis vi ville dele en lejlighed med dem. Ville vi selvfølgelig gerne. Det var et par vi havde mødt et par gange før og sludret lidt med. Vi blev anvist hvor vi skulle gå hen, og vi skyndte os derhen. Det var på en restaurant, og manden med lejligheden stod klar til at vise os hen til lejligheden. Det ville koste 20 euro pr. mand. Vi gik afsted gennem byen, og ganske symptomatisk for nærmest hele vores Via Francigena-vandring, gik det opad. Op op op. Hver gang der kom en sidegade hvor det gik opad, ja så skulle vi da op af den. Det føltes endeløst. Men endelig var vi der. Lejligheden var helt fin, der var køkken vi kunne bruge hvis vi ville. 3 soveværelser med dobbeltsenge og et rigtig fint badeværelse. Vi smed vores bagage i det ene værelse og smed bagefter os selv på sengen. Nøj vi var trætte! Vi gik i bad, og så besluttede vi at vi ikke gad lave aftensmad selv, vi skulle alligevel op på restauranten og betale for overnatningen, så vi ville spise der. Det var en dejlig restaurant, dejlig mad. Lidt dyrere end hvad vi havde været vant til, men pyt. Vi havde fortjent det, ovenpå den hårde dag.
Om aftenen snakkede vi om den kommende tid. Jeg var begyndt at få ondt i min skulder, og jeg havde stærkt på fornemmelsen at det simpelthen skyldtes for meget vægt i rygsækken. Så vi besluttede at gå på posthuset og sende en del af vægten hjem. Det ville vi gøre dagen efter, inden vi tog afsted på næste etape. Da vi gik ned mod restauranten kom vi forbi et supermarked, og der fik vi handlet ind til morgenmad og dagens etape.
Turen til Gambassi er virkelig smuk. Rigtig mange vinmarker, og bare smukt grønt og frodigt. Vilde blomster alle vegne. Det var vores første møde med "The rolling hills of Toscana", og hold nu op - hun er en hidsig dame, hende Toscana! Jeg har aldrig gået i noget så smukt, og ej heller gået en rute der var så hård. Men jeg vil gøre det igen - til hver en tid.
Distance 27 km. Højdemeter i alt 1300 meter.
Vi startede kl. 7.30, var ellers klar kl 6 men cafeen var ikke klar med sandwich da de åbnede, så vi måtte pænt vente. Vi fik en croissant og et par kopper kaffe. Iagttog hvordan de lokale kom ind til en hurtig kop meget stærk kaffe, som de skyllede efter med et glas vand. Så blev systemet da også lige kickstartet!
Vi fik provianteret med en sandwich, væske og hvad der lige var af snacks - ikke meget.
Morgenen var tåget og overskyet, da vi vandrede ud af byen. Egentlig troede vi at vi nok skulle gå en del nedad, når nu vi var gået så meget opad igår for at komme op til San Miniato, men nej. Det var ikke meget nedad. Eller jo, lidt ned, meget op, ned igen, op igen... sådan fortsatte dagen gennem et utroligt smukt og bakket frodigt Toscana.
Op af formiddagen brød solen igennem og det blev ustyrligt varmt! Vi havde ikke fået væske nok med, viste det sig, så turen blev rigtig hård faktisk. Heller ikke mad. Heldigvis kom vi forbi et par vandhaner senere på ruten, så vi i hvert fald kunne få noget at drikke.
3 km før Gambassi lå der en bar, og vi styrtede nærmest derind og bestilte kolde colaer og en kop kaffe til mig, og noget mad, det hele blev indtaget med allerstørste nydelse.
Vi fik moslet os selv på benene igen, og gik videre mod Gambassi. I starten af byen lå der et infokontor, og da vi ikke havde haft held med at booke overnatning, gik vi derind og spurgte om der mon var noget. Manden derinde var rigtig flink, han sagde alt var booket, men han havde lige været ved at undersøge for et andet par vandrende, om han kunne finde noget, og det kunne han, hvis vi ville dele en lejlighed med dem. Ville vi selvfølgelig gerne. Det var et par vi havde mødt et par gange før og sludret lidt med. Vi blev anvist hvor vi skulle gå hen, og vi skyndte os derhen. Det var på en restaurant, og manden med lejligheden stod klar til at vise os hen til lejligheden. Det ville koste 20 euro pr. mand. Vi gik afsted gennem byen, og ganske symptomatisk for nærmest hele vores Via Francigena-vandring, gik det opad. Op op op. Hver gang der kom en sidegade hvor det gik opad, ja så skulle vi da op af den. Det føltes endeløst. Men endelig var vi der. Lejligheden var helt fin, der var køkken vi kunne bruge hvis vi ville. 3 soveværelser med dobbeltsenge og et rigtig fint badeværelse. Vi smed vores bagage i det ene værelse og smed bagefter os selv på sengen. Nøj vi var trætte! Vi gik i bad, og så besluttede vi at vi ikke gad lave aftensmad selv, vi skulle alligevel op på restauranten og betale for overnatningen, så vi ville spise der. Det var en dejlig restaurant, dejlig mad. Lidt dyrere end hvad vi havde været vant til, men pyt. Vi havde fortjent det, ovenpå den hårde dag.
Om aftenen snakkede vi om den kommende tid. Jeg var begyndt at få ondt i min skulder, og jeg havde stærkt på fornemmelsen at det simpelthen skyldtes for meget vægt i rygsækken. Så vi besluttede at gå på posthuset og sende en del af vægten hjem. Det ville vi gøre dagen efter, inden vi tog afsted på næste etape. Da vi gik ned mod restauranten kom vi forbi et supermarked, og der fik vi handlet ind til morgenmad og dagens etape.
Turen til Gambassi er virkelig smuk. Rigtig mange vinmarker, og bare smukt grønt og frodigt. Vilde blomster alle vegne. Det var vores første møde med "The rolling hills of Toscana", og hold nu op - hun er en hidsig dame, hende Toscana! Jeg har aldrig gået i noget så smukt, og ej heller gået en rute der var så hård. Men jeg vil gøre det igen - til hver en tid.
Kommentarer
Send en kommentar