Babytæppe...og bla bla

Så blev tæppet til Lillemanden færdig, bomuld på forsiden, pladevat i mellem og fleece på bagsiden. Kanterne er syet af 2 pudebetræk, fundet i genbrugsbutik, de blev klippet og strøget som skråbånd, det fungerede super og var nem at sy på. :)


 
Vægttab status: -5,5 kg. Blev sat lidt tilbage (eller...op?) den uge vi var på Kreta. Masser af dejlig, dejlig mad....hvem gider tænke på vægten når man bare vil nyde livet på en dejlig græsk ø, ikke mig i hvert fald. Men det ku ha været meget værre, det var faktisk kun knap 1 kilo der røg på, egentlig utroligt med alt det jeg fik kørt indenbords. Tzatziki blev kørt ind dagligt i temmelig stærk version, tror min veninde og jeg må ha lugtet lifligt af hvidløg samtlige dage dernede, men nå, det gjorde vi vist alle sammen, det var nærmest umuligt at undgå, blev jo serveret til alt. Og spiritus...joo der røg oss en del indenbords. Mythos er en rigtig dejlig græsk øl, kan jeg hilse og sige. Og om aftenen lavede Nektar (hotelbestyreren) nogen aldeles fremragende drinks...tredobbelt vodka med friskpresset appelsin...*hik* og mums! Lavede også en fortrinlig Sex on the Beach, dem blev der godt nok kørt nogen stykker ind af. Favoritdrik nr. 1 var og er nu en gang Frappé...en skøøøn iskaffe. Nationaldrikken Ouzo er en fæl, fæl drik man ikk ka undgå dernede, man får dem tvunget i halsen efter alle måltider på restauranterne, og om aftenen mente Nektar bestemt også vi skulle trakteres med denne forfærdelige drik. Og høflig som man er, siger man jo iiih mange tak...og kaster den med ekspresfart i halsen...lige så godt få det overstået.
 
Nå, det var ikk Kreta der sku skrives om, men vægttabet. Det hænder min hjerne går sine egne veje...hov, det burde den jo også, hurra den virker som den skal :D
 
Vægttab...er egentlig tilfreds nok, om end det går lidt for langsomt. Ville gerne smide et kilo om ugen, men jeg ER bare glad for mad (og is) (og kage) (og chokolade), og så går det hele lidt langsommere.
 
Er bekymret for Pruttefisen...hans blinkhinder trækker sig op, det kaldes vist Blinkhindefremfald. Kan skyldes flere ting, én af dem er orm. Altså indvoldsorm (håber jeg? Man kan vel ikk få orm i øjet? Huh...)
 
 
Sådan ser det ud, det er taget sent i går aftes, og blitz gør det lidt...hmm ...træls at se på, men man kan vist godt se dét man skal. Nogen gange er blinkhinderne trukket endnu længere op, så de nærmest dækker det halve af pupillen.
 
Han virker ikke generet af det. Så jeg ser lige tiden lidt an. Nogen siger det kan skyldes en virus, som man ikke kan gøre noget ved, det går over af sig selv. Og jeg ved godt mange siger...SKYYYYND dig til dyrlæge!! Og det gør jeg oss...hvis han bliver syg. Ingen grund til at fare afsted til dr. dyr, hvis det alligevel bare går over af sig selv og hvis Prutte er godt tilpas. Men han får lige en ormekur, just in case.
 
Saga...ja hun er bare Saga. Tyk og trivelig. Hun nyder det dejlige vejr, for det betyder hun kan komme på terrasse i snor. Hun har haft held til 2 gange at vælte grillen fordi hun fik sin snor viklet ca. 48 gange rundt om den og tilsidst blev så arrig over at jeg ikke fluks fik hendes viklet ud, nå men så vælter jeg altså bare grillen, mor. Nu er grillen blevet flyttet.
 
 
 

Kommentarer

Populære indlæg