Lidt af hvert og strømpestrikkeri

Så er der lige et lille pip fra mig igen. :) Havde lige nogle dage hvor jeg fik malet en del, det var nu dejligt, men som så mange gange før, er inspirationen og lysten gået lige så hurtigt som den var kommet. Nu er jeg tilbage ved strikkeriet igen.



Jeg var i amanda-m igår og købte garn til strømper, så nu kan jeg få strikket mig et par.
Irriterende nok kan jeg ikke finde min 100 cm-rundpind, så jeg er nødt til at strikke på strømpepinde, det huer mig ikke helt.



Jeg fik en ufo færdig igår jubii :D. Har haft en halvfærdig sok liggende læææænge, har af en eller anden grund ikke rigtig kunne tage mig sammen til at strikke den færdig, men i foregårs tog jeg mig lige sammen og fik strikket begge færdige, det er så lidt sjovt fordi den ene er blevet en lille smule større end den anden haha. Desuden var der ikke HELT nok garn, så jeg måtte lige improvisere lidt og gav sokkerne tå i en anden farve. Men nu er de da færdige. Og det gik hurtigt, for det var på pind 4.



Kan ikke huske om jeg fik vist de babybukser jeg har strikket, men her er de:




Har også et par babysokker på pindene, de er strikket på 2 pinde og er egentlig ret irriterende at strikke, så de får lige lov at ligge og skamme sig lidt :)



I dag skal jeg til 2. undersøgelse på Fredericia Sygehus. Skal have foretaget en Metakolin test i dag, og er ikke helt tryg ved det, for det er noget med at de skal prøve at fremprovokere et astma-anfald og det er bestemt ikke sjovt at få sådan et. Men nå, håber det går.

Håber i alle får en god dag, og husk at være god ved jer selv og hinanden, jeg tror jeg vil være god ved mig selv i dag ved at forære mig selv en ny rundpind, for det ER altså bare nemmere og sjovere at strikke strømper på rundpind. :D

Kommentarer

Populære indlæg