Baktus færdig og noget om kommende projekter

Så fik jeg baktussen færdig. Den blev tilpas stor og dejlig vamset, så jeg håber der er en hjemløs der bliver glad for den :)


Nu er jeg i gang med vanter til svigerdatteren :) Strikker tredobbelt strømpegarn på pinde 6, så det går hurtigt, hvilket passer mig fint for jeg har købt garn ind til en "pølsehue" til mig selv. Ved ikke helt hvad huen egentlig hedder på dansk, men på engelsk har jeg set den kaldes en Wurm. Jeg har valgt Peruvian Highland Wool garn, dejligt blødt og varmt :) Fik også lige købt nye pinde til min knit pro wire.
Billede af en Wurm, fra Ravelry
 
Efter "pølsehuen" har jeg planlagt at strikke denne her til mig selv:

Opskriften er i det nye nummer af Strikke Magasin. Er helt vild med de fine snoninger, som strikkes i rib. Synes også halsen er rigtig fin. Den skal strikkes i "Chunky" fra Hjertegarn, som er 98% babyalpaca og 2 % nylon. Så den bliver dejlig blød - det ka vi li :)

Kommentarer

  1. Lækker baktus er den strikket på maskinen eller i hånden...

    Trist at du har givet op med strikkemaskinen kender ikke lige den maskine du har købt...

    lækker hue du skal igang med, er det ikke den, der også bliver kaldt en maryhue på rokken kan godt ligne den lidt :-)

    SvarSlet
  2. Hej marion

    Nej baktussen er håndstrikket. Jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at bruge maskinen. Havde regnet med jeg kunne lave større projekter på den, men jeg synes hele tiden jeg lavede fejl og har bare ikke tålmodigheden til at pille op og samle masker op, det er for bøvlet. Så hellere strikke i hånden :)

    Jeg synes også "Wurm" ligner mary huen, forskellen er toppen, der mener jeg at Mary huen har en spids top, det har denne her ikke, og denne her strikkes også længere, sådan at den får lidt "posehue-facon".

    Tak for din kommentar *S* <3

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg