Lidt nyt fra stuen...


Har da fået lavet lidt. Vesten og strømperne er til Varmestuen, puden lavede jeg for at prøve min strikkemaskine, og så satte jeg lige et par hæklede blomster på :) Og lige nu mens jeg sidder her ved computeren, holder Saga indgående øje med mig, og forsøger at lade som om hun SLET ikke er interesseret i curseren på computerskærmen :p

Pt. har jeg en hue på pindene, den er også til varmestuen og skal passe til den halsedisse jeg lavede. Derefter, ja så ved jeg faktisk ikke rigtig hvad jeg vil lave. Har forskellige (mange) prints liggende, med ting jeg godt kunne tænke mig at lave, men ved ikke helt hvad jeg vil vælge. Jeg har lovet mig selv at jeg først køber garn når jeg er ved at have tømt ud i mit lager, så jeg skal have fundet på noget hvor jeg kan bruge mine rester.
Kunne godt tænke mig at strikke en bluse/tunika til mig selv på strikkemaskinen, men jeg bøvler stadig når jeg har mange masker på, så jeg tænker det måske er bedst at jeg holder mig til mindre projekter, indtil jeg har 100% styr på det. Har f.eks. problemer med at måle arbejdet, kommer tit til at strikke for langt, og det er jo irriterende fordi jeg så er nødt til at pille op i den anden ende. Men synes det er svært at måle, fordi vægtene tynger arbejdet ned, og selvom jeg løfter det op, så er arbejdet stadig strukket ud og så trækker jeg nogle centimer fra og strikker det længere, og vupti så er det alligevel blevet for langt. Møgirriterende. Der er helt bestemt noget øvelse i det, og derfor er det nok bedst jeg venter med at lave noget større, før jeg ligesom har helt styr på det.
Der er også visse garntyper jeg bøvler med at strikke med på maskinen, bl.a. angora. Ville ellers gerne strikke en bluse af det, fordi jeg har en del nøgler liggende af det, men det duer ikke rigtig.
Så, ja, jeg ved ikke rigtig hvad næste projekt bliver.

Slankekuren går godt, jeg har på 2 uger tabt 4,1 kilo :D

Kommentarer

  1. hvis du kunne tænke dig at lave en tunika, så ligger en af mine arbejdstegninger inde på maskinstrikning.dk og du kan bare skrive til mig hvis du støder på spørgsmål undervejs altså hvis du springer ud i den :-)

    SvarSlet
  2. Tusind tak marion, det vil jeg da skynde mig ind og lure på :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg