Hmmm bare lidt sniksnak i blæsevejret

Snart færdig med babybukserne. Har fået benene samlet på en rundpind og nu skal der bare strikkes op i glatstrik indtil der skal strikkes et godt bredt stykke i rib. Tror nok jeg vil strikke ribben i en anden farve end resten, det kunne være sødt, synes jeg. Er lidt spændt på om jeg kan finde ud af at sy dem pænt sammen i skridtet.

Datteren kom for sent op i dag, så hun blev glad da jeg sagde hun kunne låne den bil jeg har til låns. Især da hun så vejret udenfor, sikke da et blæsevejr vi har os. Misserne plager om at komme ud, og jeg har givet efter for Tyson, for han er flink til at komme rimelig hurtig ind, men Romeo får ikke lov, han bliver altid ude så længe og hans mor (og mormor) bliver så nervøse, især i sådan et vejr.

Nå men når babybukserne er færdige, har jeg planer om at strikke sådan nogen vanter her:

Synes de er helt vild fine. De er også til varmestuen. Formentlig vil det meste af det kommende strik gå til varmestuen, det føles godt at kunne gi noget til de mindre bemidlede, og desuden er det sjovt at have frit valg mellem alle størrelser og køn. Og udseende, ikke mindst. Så kan man bare prøve ting af, og ikke være begrænset af at modtageren præcis ønsker sig vanter eller huer i præcis dén farve og dén model. Og man kan få brugt sine rester på et godt formål, det er jo også rart.

Så er der også de her vanter, dem synes jeg er utrolig fine, de er så i voksenstørrelse:


Kunne da godt drømme om nogle til mig selv også, men jeg plejer som regel ikke at have lyst til at producere det samme stykke håndarbejde flere gange. Alene dét at der skal laves 2 vanter, er en udfordring for min tålmodighed. MEN når nu de her vanter har så fine mønstre, er det 100 gange mere sjovt at strikke dem.

Kommentarer

Populære indlæg