Baby blebukser og misser

Bodystucking blev ændret til baby blebukser hehe. Slaget er tabt, meeen krigen er ikke slut. Jeg vil prøve igen, når jeg har fået strikket de her blebukser færdige. Vil lige se hvordan de bliver først.

Og misserne, ja de vokser og vokser. På tirsdag flytter Aske hjemmefra!! Kan slet ikke forstå at tiden nu pludselig er gået, nu flyver min lille puttetrold fra reden, og ud til min veninde som glæder sig helt enormt til han kommer. Hendes børn glæder sig endnu mere, og der er ingen tvivl om at han nok skal blive godt forkælet derude. Desuden er han den helt rigtige kat for dem, han er usandsynlig kælen, elsker at ligge på skødet og kan håndteres uden problemer. Der er Saga en lidt anden støbning, hun minder meget om sin mormor! Jo hun vil da gerne på skødet, men absolut kun når HUN synes det skal være. Og hun bliver sur hvis man forsøger at tvinge hende til noget. Hun har det der halvsure, fornærmede MIAV (lige nu er det mest MIV pga. hendes alder), som hendes mormor også beherskede til ug kryds og slange. Og jeg er bare så inderligt lykkelig over at min elskede Nulle måske kan gå lidt igen i hendes barnebarns væsen. Savner Nulle uendeligt meget, og jeg ved godt jeg skal passe på ikke at sammenligne for meget, for Saga er jo hendes egen, men det er svært at lade være.

Her sidder Saga, og sørme om ikke Aske også fik sneget sig med på billedet, det opdagede jeg først senere da jeg kiggede billederne igennem :)
Et par smukke misser som vokser med lynets hast, og sikke en pels de er ved at få!

Kommentarer

Populære indlæg